Product Certification Specialist

Hvidovre – Fredericia – Århus

 

Til DBI Certification A/S søges Maskiningeniør eller Elektronikingeniør til certificering af produkter og produktioner

 

Brænder du for kvalitet, har du teknisk forståelse og er du god til kunder?

Så tag her et kig på dit næste skridt i karrieren, hvor du i en spændende dagligdag, og sammen med et ekspertteam, medvirker til at certificere produkter, virksomheder og personer i forhold til lovgivning, standarder og retningslinjer inden for brand- og sikringsteknologi.

 

DBI Certification A/S er på en spændende udviklings- og vækstrejse. Derfor søger Møller & Partners flere ambitiøse og dygtige ingeniører til, i rollen som Product Certification Specialist, at indgå i DBI Certifications specialistteam, der hver dag hjælper med at bane vejen for kunders adgang til markedet.

 

DBI Certification er en del af DBI-koncernen, som med certificering af produkter, produktioner, virksomheder og personer inden for brand og sikring, spiller ind i koncernens mission nemlig; at sikre liv og værdier!

 

Jobbet

Med afsæt i et eller flere af vores produktområder, vil din tekniske forståelse og kvalitetsmæssige indsigt blive bragt i spil, når du agerer som teknisk assessor og auditor af produktionsmiljøer og produkternes tilvejebringelse, der naturligvis skal lede til godkendelse og certificering af de produkter, som kunden ønsker at føre til det europæiske og danske marked.

I rollen vil du naturligt have en stor og bred kontaktflade med både interne og eksterne relationer, som du forventes at kunne vedligeholde og udvikle.

En stor del af jobbet har administrativ karakter, hvor du kontrollerer, validerer og godkender dokumentation og rapporter for kundernes produkter til certificering. Men rollen omfatter også at du f.eks. leverer auditering af produktionsmiljøer, der kræver det din fysiske tilstedeværelse, og her er hele verden i princippet er din arbejdsplads (dog primært Europa), hvorfor du må forvente ca. 40-60 årlige rejsedage i ind- og udland.

Som den ansvarlige for produkternes certificering for vores kunder, er det dig, der forventes at drive hele processen fra tilbud og aftalegrundlag frem til udstedelse af certifikat, fakturering og endelig dokumentation. Til en række af de administrative opgaver undervejs vil vores administrativt koordinerende team understøtte processen og er således en vigtig samarbejdspartner for dig i dagligdagen.

Vores ydelser og services er efterspurgte i markedet, så det forventes ligeledes, at du har fokus på og medvirker til at skabe vækst og positiv udvikling inden for de produktområder, du bliver en del af og for DBI Certification som helhed.

 

Om dig

Du har en baggrund som Maskiningeniør eller Elektronikingeniør og har nogle års erfaring i dit virke og gerne inden for produktudvikling, produkt management eller produktionsmiljø. Hvis du endvidere har viden om eller erfaring med certificering, der kan være krydret med en Lead Auditor uddannelse, er det absolut en fordel og på ønskelisten.

Det er naturligvis en klar fordel, hvis du har praktisk erfaring med standardisering, auditering og produktcertificering eller måske du har været en del af et produktionsmiljø, hvor du har opnået tilsvarende erfaring og måske endda fra en elektronikvirksomhed.

Da vores kunder er både danske som udenlandske, er gode dansk- og engelskkundskaber i såvel skrift som tale en forudsætning, herunder også teknisk engelsk.

Da udviklingen i stigende grad og med øget hastighed peger mod digitalisering i både metoder og værktøjer, skal du på samme tid være velbevandret IT-bruger og nysgerrig på, hvordan vi hele tiden kan optimere yderligere på det bestående.

Med sikker og selvstændig hånd opleves din indsats som professionel og effektiv, hvor du samtidig formår at være en del af et team, for derigennem at medvirke til sammenhold, et godt samarbejde og med et positivt bidrag til trivslen i teamet.

Din arbejdsstil er struktureret og vedholdende, hvor du med din analytiske formåen, ansvarsbevidsthed og omhyggelighed bringer tryghed og tillid ind i relationen med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

Du vil gennemgå en grundig oplæring, som fastlægges udfra dine kompetencer.

 

Om os

DBI Certifications hovedkontor ligger i Hvidovre, men vi har også kontorer i Fredericia og Århus. Under hensyntagen til hvor i landet, du bor, vil din arbejdsplads således blive ud fra en af disse tre lokationer. Du kommer til at indgå i et team på i alt 15, hvor alle er kompetente og engagerede kollegaer, og hvor størstedelen er tilknyttet kontoret i Hvidovre, og en mindre del det jyske samt på kontoret i England.

 

Med reference til den daglige leder, vil du blive en del af et team med god diversitet og dynamik, hvor vi ønsker, der er højt til loftet og hvor vi kan regne med hinanden. Det betyder også, at vi har forventninger til hinanden således, at vi som en samlet enhed kan levere vores ydelser til kunderne med kvalitet, effektivitet og til tiden.

Kunderne og markedet efterspørger vores kompetencer og ydelser, ligesom kundernes tilfredshed med vores leverancer er på et højt niveau.

 

Du tilbydes

Vi har trivsel på dagsordenen, fordi vi tror på, at god information, kommunikation og samarbejde har positiv indvirkning ”det hele menneske”, ligesom det er med samme baggrund vi også arbejder med 1:1 samtaler.

Udover medarbejdertrivsel betyder også medarbejderudvikling meget for os og derfor har vi formaliseret og struktureret vores MUS-samtaler og dette med vægt på samtale.

Når du er en del af DBI Certification, har du mulighed for at blive en del af vores meget aktive personale- og kunstforening. Her har du mulighed for at deltage i aktiviteter og arrangementer, hvilket også medvirker til sammenhold og gode relationer.

Desuden har du mulighed for at indgå i vores kantineordning, som vi faktisk kalder for en café og dem har vi nogle stykker af rundt i huset. Også her handler det om invitation til samtale (hvilket man ofte gøre på en café) og det er også i vores caféer, der er adgang til friskbrygget forskellig kaffe samt frisk frugt. Alt dette toppes med hjemmebagt kage hver onsdag eftermiddag.

Udover en fast individuelt aftalt løn tilbydes du naturligvis en pensionsordning samt en helbreds- og tandforsikring. Desuden tilbydes du 5 feriefridage og fleksibilitet i arbejdstider.

 

Kontakt

Processen varetages af Møller & Partners, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger behandles løbende. Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så fremsend venligst CV og en motiveret ansøgning til annette@moeller-partners.dk . Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Annette Brændstrup Møller på 22 66 62 96. Ansøgere behandles jf. GDPR og data slettes efter endt proces.

 

Om DBI Certification

DBI Certification A/S er en selvstændig virksomhed i DBI-koncernen. Vi tilbyder certificering til brug for markedsføring i EU af Byggevarer (CPR), Marineudstyr (MED) og Gasforbrugende apparater (GAR).

Vi er Danmarks største certificeringsorgan af Certificerede Brandrådgivere, hvor vi årligt behandler ansøgninger og vedligeholder certificeringer for omkring 2/3 af landets Certificerede Brandrådgivere.

Desuden tilbyder vi installatøraudits hos Danmarks el-installatører, hvor vi er godkendt kontrolorgan til El autorisation (KLS), Vedvarende energi (VE), samt DBI Retningslinjerne RTL001 og RTL010-2.

 

Læs mere om os på www.dbicertification.dk

Ansøg her

Alle ledige stillinger

Servicetekniker

Læs mere

Forretningsudvikler til Movianto Nordic

Læs mere

Projektleder til R&D hos NOVENCO Building & Industry

Læs mere

Product Certification Specialist

Læs mere