Rekruttering af
specialister

Vi er specialiseret i at identificere og rekruttere talenter på tværs af alle industrisektorer. Rekruttering af specialister dækker bl.a. over kandidater indenfor salg, økonomi, medico, logistik, teknik, finans, IT, forskning & uddannelse og offentlig administration.

For at tilsikre en værdiskabende pulje af mulige kandidater, afdækker vi indledningsvis alle væsentlige forhold omkring organisationen, jobbets indhold, den ønskede kandidatprofil, den ansættende leders profil samt andre forhold, der kan have betydning.

Dette indledende arbejde er meget afgørende for at indsnævre søgekriterier, opnå præcision i søgningen og for at vi kan rådgive, undersøge og inspirere undervejs. En del af disse oplysninger udmunder sig i en profilbeskrivelse bestående af en række pejlemærker på den bedst egnede kandidat til rollen. Pejlemærker der sikrer, at vi hele tiden er på rette kurs og undgår afdrift i processen.

Vi faciliterer hele forløbet, og de bedst egnede kandidater inviteres til et personligt møde med Møller & Partners, og matcher de fortsat profilen, vil vi arrangere et møde mellem kandidaten og virksomheden. De kandidater, der, efter møde med virksomheden, fortsat vurderes interessante, vil indgå i et testforløb, som muliggør en yderligere og mere dybdegående dialog.
Kandidaten kan blive bedt om også at forberede en eventuel case forud for samtalen, såfremt virksomheden ønsker at få belyst særlige forhold omkring kandidatens måde at gribe jobbet an på. I denne fase kommer vi tæt på kandidatens særlige styrker, motivationsfaktorer, udviklingspotentiale og opmærksomhedspunkter. Vi taler om bevæggrunde for jobbet og kandidaten får mulighed for at spørge nærmere ind til rollen, organisationen og andre væsentlige faktorer.

Når den ideelle slutkandidat er udvalgt, indhenter Møller & Partners efter nærmere aftale referencer, hvorefter kontraktforhandlingerne mellem kandidat og virksomhed går i gang.

Opfølgningsforløb aftales nærmere.

Vores ydelser

Executive Search
Rekruttering af specialister
Rekruttering af ledere
Test
Onboarding