Drømmer du om et spændende job på 32 timer, som du selv er med til at forme?
Om jobbet
Novenco oplever en kraftig vækst og søger derfor en ny kollega til regnskabsteamet, der lige nu består af 4 kollegaer og vores Group Accounting Manager, som du vil referere til. En nyoprettet administrativ rolle, hvor opgaven er at supportere primært Danmark, men også internationalt til Novencos øvrige lokationer med lønafvikling og enkelte HR-administrative opgaver. En rolle, der skal formes sammen med dig, der har en pragmatisk, nysgerrig og ”can do”-tilgang til tingene.
Vi søger dig, der tager ansvar for, at lønnen kører smidigt, præcist og til tiden hver måned, samt varetager vigtige administrative opgaver, som korrekt rapportering til Skat og vedligeholdelse af Novencos lønsystem. Stillingen er på 32 timer, og du vil få din daglige gang på Novencos nye og smagfuldt indrettet kontor i Næstved.
Dine primære opgaver vil være:
- Udarbejde løn blue- / Whitecollar workers for DK og samarbejde med Novencos eksterne samarbejdspartner på løn i de øvrige lande. (Løn outsourcet i udlandet).
- Afstemme løn i E-Indkomst og afstemme mellem IFS (Novencos interne system), Lessor og E-Indkomst.
- Sikre korrekt og rettidig lønrefusion ift, Skat og myndigheder.
- Vedligeholde lønplatformen i Danmark (Lessor) med bl.a. korrekte data ift. overenskomst med Dansk Industri.
- Vedligehold af administrative processer, herunder sikre korrekte medarbejderdata i diverse systemer.
- Implementering af nye funktioner og processer; eksempelvis omkring on- og offboarding.
- Udarbejde ansættelseskontrakter, tillæg mv. og sikre modtagelse af al nødvendig dokumentation.
- Supportere ledere og medarbejdere i organisationen på spørgsmål om eksempelvis timeregistrering, ferie, barselsregler, registrering af fravær, sygdom mv.
- Sikre at Novenco er opdateret på lovgivning og aftaler med Dansk Industri.
Som person er du…
….hjælpsom, imødekommende, struktureret og grundig. Du er den gode kollega, som man går til med store og små spørgsmål og hvor man ved, at man bliver modtaget med åbne arme. Du er nysgerrig og initiativrig – og så er du typen, der ikke er bange for at stille spørgsmål ind til opgaverne og udfordre Novencos nuværende processer.
Vi forventer, at du har:
- Relevant regnskabsmæssig uddannelse.
- Minimum 5 års erfaring fra tilsvarende rolle inden for løn- administration – gerne fra en produktionsvirksomhed, med lignende medarbejdersammensætning.
- Det er en fordel, hvis du også har arbejdet med HR-administrative opgaver.
- Solid erfaring med funktionærloven, ferieloven og dansk lovgivning på lønområdet, samt gerne god indsigt i det ansættelsesretlige område, samt skattelovgivningen.
- Erfaring med overenskomst med Dansk Industri.
- Erfaring med løn, hvor lønnen er outsourcet til ekstern samarbejdspartner.
- Struktureret og grundig.
- Holdspiller med stort engagement og drive.
- Hjælpsom, nysgerrig og imødekommende professionelt og kollegialt.
- Stærke system og IT-kompetencer.
- God til at skabe relationer
- Mestrer Office-pakken
- Taler, skriver og formulerer sig professionelt på dansk og engelsk
Du tilbydes
Hos Novenco Building & Industry bliver du en del af et engageret team i et frit og uhøjtideligt miljø med flad organisation og korte beslutningsprocesser. Du kommer ind i et miljø, hvor du bliver set, og hvor din faglige og personlig udvikling sættes i højsædet. Du bliver en del af en international organisation, hvor I arbejder tæt sammen på tværs af kontorer og lande i NOVENCO- og SCHAKO-koncernen.
Derudover tilbydes du pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og andre personalegoder.
Ansøgningsfrist er 12. december 2024
Kontakt
Processen varetages af Møller & Partners, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger behandles løbende. Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så fremsend venligst CV og en motiveret ansøgning til martin@moeller-partners.dk . Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Martin Møller på 22 66 62 97. Ansøgere behandles jf. GDPR og data slettes efter endt proces.
Om Novenco Building & Industry
Novenco Building & Industry A/S er blandt verdens førende indenfor udvikling og produktion af ventilationsløsninger og produkter til flere forskellige segmenter. Med fokus på energieffektivitet, som er en et væsentligt element for kundernes CO2 aftryk, og høj kvalitet, leverer Novenco Building & Industry ventilationsløsninger til datacentre, luftbehandling, industri, byggekonsortier mv. i mere end 50 lande.
Novenco Building & Industry opererer fra et helt nyt domicil i Næstved, har egne datterselskaber i flere lande og beskæftiger i alt 250 medarbejdere i DK. Novenco Building & Industry indgår som selvstændig virksomhed i tysk/schweiziske SCHAKO Group, der består af fem virksomheder med hver deres speciale.
For mere info se www.novenco-building.com
Ansøg her