Her får du muligheden for at udfolde dine evner inden for jura i et afvekslende og spændende miljø i krydsfeltet mellem politik, lovgivning og praktik, hvor der skal skabes de helt rigtige løsninger. En hverdag hvor din udbudsjuridiske viden og kompetencer løbende udfordres og udvikles tæt på den udbudspolitiske dagsorden.

Du får en central rolle i organisationen

Du indgår primært som ansvarlig jurist i projektarbejdet om udbud af rammeaftaler eller dynamiske indkøbssystemer i tæt dialog med SKI’s udbudskonsulenter og de øvrige deltagere i projektgruppen. Din rådgivning vil knytte sig til alle stadier af udbudsprocessen samt kontraktindgåelse, og du vil være ansvarlig for, at udbuds- og kontraktmateriale har et højt juridisk niveau.

Kreativitet, høj juridisk faglighed og brugbare løsninger

Du forstår, at offentligt indkøb ikke alene handler om jura. Du kan omsætte kompleks teoretisk viden til juridisk holdbare og praktisk anvendelige løsninger og formidle dem på tværs af faggrænser og niveauer.

Du kommer også med en god portion faglig og menneskelig selvsikkerhed og selvstændighed. For du får let en ledende rolle på projekter, hvor det kan være dig, der skal bidrage til at træffe de vigtige beslutninger og sige til og fra,” fortæller udbudsjurist Ninna Højer Nielsen, din nye kollega med baggrund fra advokatbranchen.

Du bliver en del af SKI’s juridiske afdeling,

hvor der nu udvides med en ekstra kollega. Lige nu tæller afdelingen 10 dygtige udbudsjurister med forskellige baggrunde fra bl.a. styrelser og advokatbranchen. Sammen lægges vægt på kreativitet og høj faglighed, når der udtænkes brugbare løsninger på tværs af juridiske, kommercielle og brugervenlige hensyn. Din rolle vil bl.a. være at:

  • yde juridisk rådgivning til SKI’s øvrige afdelinger, herunder bistå med eksempelvis kontraktfortolkning, håndhævelse og kontraktstyring af indgåede aftaler
  • medvirke til at udarbejde og kvalitetssikre SKI’s juridiske kontraktparadigmer, herunder nytænke rammeaftalekoncepter
  • indgå i forberedelsen, koordineringen og fastlæggelsen af den overordnede strategi for behandlingen af en evt. klage, tilbagemeldingen til en leverandør og udarbejdelsen af processkrifter
Work-life balance og et fantastisk kollegialt samarbejde

Hos SKI er der fokus på det hele menneske og den gode trivsel. Det er afgørende for, at du kan træffe de bedste beslutninger og være den bedste udgave af dig selv – professionelt og personligt. Derfor gås der ikke på kompromis med din work-life balance. Du arbejder med opgaver af høj kompleksitet – det er spændende, men kan også udfordre på kompetencer og omfang. Her vil du opleve, at dit kollegiale bagland står parat til at hjælpe med al den opbakning og sparring, du har brug for.

Her er respekt for vores privatliv og rigtig gode vilkår. Og samtidig føler jeg mig fagligt udfordret. Det her er ikke metervarearbejde. Der er stor mulighed for selv at definere sine opgaver efter styrker og interesser. Det giver høj arbejdsglæde”, fortæller Ninna.

Vi har et helt fantastisk team. Det sammenhold og den atmosfære, vi har, gør det værd at gå på arbejde hver dag. Vi griner sammen og er ikke bare gode kolleger men også gode venner. Vi vil gå den ekstra mil for hinanden,” forklarer Ninna.

Du har en solid erfaring med udbudsprocesser

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur. eller cand.merc.(jur.)
  • har omfattende erfaring med udbudsprocesser og kontraktkoncipering i en offentlig myndighed eller privat virksomhed
  • måske har erfaring fra et advokatkontor, hvilket vi ser som en fordel
  • er god til at sætte juridisk viden og praksis i et forretningsmæssigt og kommercielt perspektiv
Om SKI

Hvert år køber den offentlige sektor ind for ca. 300 mia. kr. hos private virksomheder, og ca. 3% af indkøbene sker på SKI-aftaler. SKI’s 123 medarbejdere hjælper kommuner, stat og regioner med at effektivisere og professionalisere indkøbet. Målet er at sikre god kvalitet og ordentlige købsvilkår til bedre priser, end den enkelte offentlige organisation kan opnå på egen hånd.

SKI er en arbejdsplads med højt til loftet og en god portion humor. Derudover er der stor fleksibilitet, som går begge veje: Af og til er der brug for, at du træder til uden for almindelig arbejdstid, men der gives plads til, at du også kan få privat- og arbejdsliv til at hænge fornuftigt sammen.

SKI har til huse i Montagehallen i Valby.

Ansøgningsfrist: 14. december 2022.

Kontakt:

Processen varetages af Møller & Partners, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så fremsend venligst CV og en motiveret ansøgning til martin@moeller-partners.dk. Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Martin Møller på 22 66 62 97. Ansøgere behandles jf. GDPR og data slettes efter endt proces.

 

Ansøg her

Alle ledige stillinger

Nordic Business Development Manager

Læs mere

Møller & Partners søger erfarne konsulenter/ headhuntere

Læs mere

Udbudsjurist til SKI

Læs mere

Udbudskonsulenter SKI

Læs mere