Motiveres du af en bred vifte af opgaver indenfor logistik og supply chain? Og vil du være med til at præge udviklingen inden for supply chain i en virksomhed i stor vækst?  Så er denne stilling måske noget for dig.

 

Vaillant er førende producent inden for innovative og fremtidssikrede varmesystemer, og i Norden er det Vaillants hovedformål at levere det fulde udvalg af produkter inden for opvarmning, køling, aircondition og vedvarende energi til vores kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Til denne nyoprettede stilling hos Vaillant Nordic søger vi en udadvendt og selvkørende Supply Chain Coordinator, der skal tage del i koordineringen af den daglige logistik. Dette indebærer en meget bred kontaktflade lige fra den nordiske salgsorganisation, til det tyske hovedkontor, ud til de lokale markeder, til det svenske 3PL lager samt til transportørerne.

Du vil referere til den danske Supply Chain Manager Nordics, og bliver, i tæt parløb med denne, en central spiller i supply chain-afdelingen. Sammen skal I tilsikre nøjagtighed i leverancer, masterdata og lagerbeholdning så I, og Vaillant som helhed, kan yde exceptionel service over for kunder, samarbejdspartnere og internt kollegaer imellem. Udover dette vil du blive en del af optimeringsprocesser, der skal tilsikre løbende forbedring i supply chain.

 

Arbejdsopgaverne

  • Oprettelse og vedligehold af Masterdata i SAP
  • Verificering af fragt- og lagerafregninger
  • Afstemning af lagerbeholdning med lager
  • Daglig kontakt med den nordiske salgsorganisation, HQ i Tyskland, lokale markeder, 3PL lager i Sverige og transportører (Bl.a. booking af transportydelser)
  • Produktforecast i samarbejde med de respektive nordiske markeder samt ad hoc analyser
  • Udvikling og optimeringer af processer og strukturer internt og med samarbejdspartner
  • Ad hoc forespørgsler på eksempelvis leveringstider

 

Om dig
Vi søger dig, der er en do´er og som går åbent, energisk og pragmatisk til opgaverne. Du er udadvendt, positiv og god til mennesker. Du arbejder struktureret, samvittighedsfuldt og disciplineret, undersøger tingene tilbundsgående samt bevarer roen og overblikket i en travl hverdag. Du bidrager til forbedringer i en dynamisk hverdag og sætter stor værdi i at opnå målsætninger igennem samarbejde. Du trives med en bred intern og ekstern kontaktflade i et åbent og uformelt arbejdsmiljø; dette er vigtigt, da vores stærke samarbejde, korpsånd og ønske om at skabe størst mulig succes sammen, tydeligt mærkes i hverdagen.

Vi forventer, du:

  • er uddannet inden for logistik, evt. speditør
  • har 5-10 års erfaring fra en bred rolle inden for logistik, spedition eller supply chain
  • er dataorienteret med stærke analytiske evner; gerne erfaring med forecasting og planlægning
  • Erfaring med SAP ERP er både en fordel og et ønske
  • er rutineret bruger af Microsoft Office pakken, særligt Excel
  • kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk, både i skrift og tale. Forståelse for det nordiske sprog er en fordel, ligesom det vil være et stort plus, hvis du kan begå dig på tysk

 

Du tilbydes
Hos Vaillant bliver du en del af et engageret team i et frit og uhøjtideligt miljø med flad organisation og korte beslutningsprocesser. Du kommer ind i et miljø, hvor du bliver set og din faglige og personlige udvikling og trivsel sættes i højsædet. Derudover tilbydes du pension, sundhedsforsikring, kantineordning, hjemmearbejde, fredagsbar og andre personalegoder. Arbejdstiden er typisk mandag-torsdag kl. 08.00-16.00 og fredag kl. 08.00-15.30.

 

Ansøgningsfrist er 17. marts.

 

Kontakt
Processen varetages af Møller & Partners, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger behandles løbende. Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så fremsend venligst CV og en motiveret ansøgning til annette@moeller-partners.dk . Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Annette Brændstrup Møller på 22 66 62 96. Ansøgere behandles jf. GDPR og data slettes efter endt proces.

 

Om Vaillant
Vaillant Group er en familieejet koncern, der i mere end 145 år har været markedsledende inden for opvarmningsteknologien. Vaillant Nordic er datterselskab af Vaillant Group og dækker markederne i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er kendetegnet af en flad kultur, hvor vi holder af en uformel tone, humor og et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af vores voksende nordiske familie med et stærkt internationalt netværk. For mere info se www.vaillant.dk

Ansøg her

Alle ledige stillinger

Supply Chain Coordinator

Læs mere

Intern Teknisk Supporter

Læs mere

Regional Servicechef, Vest

Læs mere

Udbudskonsulent til Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)

Læs mere

Nysgerrig udbudskonsulent til gennemførelse af indkøbsaftaler indenfor IT- og Tele-området

Læs mere