Vil du med din gode ledelsesstil og i tæt samarbejde med Madhuschefen stå i spidsen for en spændende vækstrejse i Det Danske Madhus i Trige.

Om jobbet

Det Danske Madhus er i gang med en spændende vækstrejse og søger derfor en souschef til afdelingen i Trige, der kan hjælpe og understøtte Madhuschefen i den daglige ledelse. I et tæt samarbejde vil I sikre det daglige produktionsgrundlag, tilsikre at bemandingen er korrekt tilrettelagt ift. madhusets KPI’er, samt sikre kontinuerlig udvikling.

Det Danske Madhus er ejet af den tyske koncern Apetito AG og sammen med dem har Det Danske Madhus en ambitiøs vækstplan, hvor du får en central rolle. På længere sigt vil du bl.a. få medansvar for at udvikle systemer til planlægning, samt blive medansvarlig for at drive implementering af initiativer, der understøtter den fortsatte vækst af Det Danske Madhus. Mulighederne er mange.

Det er en ny rolle, og du får stor frihed til at præge arbejdsgangen i forhold til metoder, processer og værktøjer. Naturligvis forankret i den gode ledelsesstil, der i dag præger huset.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Sikre overholdelse af KPI’er.
  • Udarbejde træningsprogrammer/uddannelsesplaner i samarbejde med Madhuschefen.
  • Varetagelse af den daglige opfølgning på planlægningsprocesser.
  • Vedligehold og udvikling af 5s i madhuset.
  • Kvalitetskontrol af opskrifter og madkvalitet i madhuset.
  • Understøtte Madhuschefen i den daglige ledelse.
  • Medvirke til afholdelse af personalemøder.
  • Implementere ændringer og forbedringer, der kan styrke den samlede vækst og skabe effektivitet i driften.

Vi forventer, at du:

  • Har en solid erfaring som leder – gerne fra en tilsvarende rolle.
  • Har stærke ledelseskompetencer og stor beslutningskraft. Du holder af og tør tage beslutninger, når de skal tages.
  • Er holdspiller med engagement og mod på selv at arbejde ”hands on”.
  • Måske har en kostfaglig uddannelse, samt erfaring fra branchen.
  • Er vant til at arbejde Lean og har kendskab til forandringsledelse.
  • Har en motiverende, anerkendende og coachende ledelsesstil.
  • Er vant til at arbejde med KPI’er og besidder en stærk økonomisk forståelse og kommerciel tilgang til dine opgaver.
  • God systemforståelse og datadisciplin.
  • Meget gerne erfaring med skift af ERP-system. Vi skifter til Business Central i efteråret 2026
  • Erfaring med MS Office-pakken og kendskab til et produktionsstyringssystem, evt. PCD, Lessor Workforce
  • Taler, skriver og formulerer dig godt på dansk, og et fornuftigt niveau på engelsk.

Som person

…er du udadvendt, tillidsvækkende og imødekommende med gode kommunikative evner. Du er selvkørende og tager ansvar. Tør tage beslutninger og har et stort drive og masser af lyst til at skabe resultater. Du går i spidsen med en pragmatisk og positiv tilgang til tingene. Du har en vindende personlighed og er god til at skabe og vedligeholde relationer til dine kollegaer.

Du tilbydes

Hos Det Danske Madhus bliver du en del af et engageret team i et frit og uhøjtideligt miljø med flad organisation og korte beslutningsprocesser. Du kommer ind i et miljø, hvor du bliver set og din faglige og personlige udvikling og trivsel sættes i højsædet.

Ansøgningsfrist er 12. juni

Kontakt

Processen varetages af Møller & Partners, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger behandles løbende. Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så fremsend venligst CV og en motiveret ansøgning til martin@moeller-partners.dk . Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Martin Møller på 22 66 62 97. Ansøgere behandles jf. GDPR og data slettes efter endt proces.

 

Om Det Danske Madhus

Det Danske Madhus er madglæde på hjul: Vi leverer hjemmelavet hverdagsmad til dig, der sætter pris på et veltilberedt måltid, til dig, der har andet at bruge din hverdag på, og til dig, der har særlige krav til dine måltider. Med udgangspunkt i klassiske danske retter, vegetariske oplevelser og afstikkere til sikre hits fra resten af verden, byder vi på et alsidigt menukort, så du kan vælge lige præcis den mad, der passer til dine smagsløg og dine ernæringsbehov. Vores måltider skal være noget, du glæder dig til i hver dag, for det er vores mission at lave mad, der gør dig glad. For god mad er en del af et godt liv, og vi glæder os over at være en del af dit!

For mere info se: www.detdanskemadhus.dk

Velbekomme!

 

 

Ansøg her

Alle ledige stillinger

Head of Quality (GDP)

Læs mere

Souschef til Det Danske Madhus i Trige

Læs mere

Product Certification Specialist

Læs mere