Til Bürkert Danmark, søger Møller & Partners en erfaren og dedikeret Servicetekniker, der brænder for at yde sublim support samt har lyst til at bidrage til virksomhedens fortsatte vækst.
Bürkert Danmark beliggende i Skovlunde, er den danske afdeling af den internationale Bürkert Fluid Control System. Bürkert blev etableret i 1946 og er verdensførende inden for områderne måle-, styrings- og reguleringsteknik til væsker og gasser. Produktsortimentet er intet mindre end imponerende, og rummer både standardprodukter og customized automatiserede systemløsninger til alt fra pharma-, fødevare- og drikkevareindustrien samt medico, laboratorier og tandteknik til elektronik-, halvleder- og energisektoren. Som nyudnævnt Service Excellence Center supporterer Bürkert Danmark, udover Danmark, geografisk også, Sverige, Norge, Finland, Benelux og England med service på værkstedet i Skovlunde.
Om jobbet
Med reference til den administrerende direktør bliver du, som servicetekniker, ansigtet udadtil og får en meget central rolle, hvor din fornemmeste opgave er at tilsikre kunderne oplever en kyndig, professionel og pålidelig service og support. Dertil kommer du til at sætte dit præg på og bidrage til videreudvikling af serviceafdelingen. Som specialist inden for service og vedligehold, får du en bred snitflade til hele organisationen og et tæt samarbejde med forskellige afdelinger i både ind- og udland med det fokus at give kunderne en god oplevelse med tæt opfølgning, når serviceopgaver udføres.
Dit arbejde som servicetekniker består af fejlsøgning, bistå værkstedet med bygning af kabinetter ved travlhed, servicering af kunder, både servicebesøg on-site, hvor du identificerer og løser tekniske problemstillinger på udstyr hos slutbrugeren samt serviceopgaver på Bürkerts eget værksted. Rejseaktivitet i Danmark og til de lande Bürkert supporterer, kan forekomme i mindre omfang; ca. 10-20 dage årligt.
Jobbet kræver stor selvstændighed og evnen til at administrere og planlægge sin arbejdsdag med servicebesøg og løbende ad hoc-opgaver, der indkommer på værkstedet i Skovlunde.
Dine opgaver
- Forestå fejlsøgning, service og vedligehold på produkter ude hos kunderne såvel som på værkstedet i Skovlunde
- Teknisk telefonsupport til kunder
- Samarbejde med 3. part på serviceopgaver
- Bistå salg, produktion og engineering omkring anbefalinger til service intervaller m.m.
- Lave servicetilbud til kunder
- Om nødvendigt deltage på interne kvalitetsaudits og eksterne kvalitetsaudits hos kunder
- Bakke op om kvalitetssystemer herunder bl.a. ISO9001 og ISO14001 m.m.
- Besvarelse af kundeforespørgsler omhandlende dokumentation af kvalitet og bæredygtighed. Både i samarbejde med egne fabrikker og det centrale QA-team, når det er relevant
- Deltagelse i relevante, interne møder fysisk som online i ind- og udland for øget synergi landene imellem
Om dig
Vi søger dig, der er nysgerrig, videbegærlig og har lyst til at tage ansvar. Du kommer til aktivt at bidrage til udvikling af Bürkerts servicekoncepter; herunder forbedring af serviceopgave-flowet, kundens generelle service-oplevelse samt til den fremtidige udvikling af serviceafdelingen.
Det er derfor vigtigt, at du besidder et stort drive og virkelyst med ambitioner om at bringe dine kompetencer i spil og ønsker om at bidrage til virksomhedens fortsatte vækst og udvikling.
Vi lægger vægt på, at du har:
- El-teknisk baggrund som servicetekniker, elektroniktekniker, elektriker, automatiktekniker, maskinarbejder eller tilsvarende
- God teknisk forståelse for instrumentering, ventiler, automation, mekanik, hydraulik og pneumatik
- Erfaring med mekanisk montagearbejde, bygning af kabinetter og kalibrering af udstyr
- Erfaring med at udføre tekniske serviceopgaver, både internt på værksted og udekørende, on-site hos kunden
- Erfaring med teknisk telefonsupport til kunder og udarbejdelse af servicetilbud
- Kendskab til kvalitetssystemer herunder ISO9001 og ISO14001 og erfaring med deltagelse på interne og eksterne kvalitetsaudits samt samarbejde med QA
- Stærke IT-kundskaber; MS Office, SAP, erfaring med IP/Netværk og har arbejdet med software-programmer til maskiner
Desuden er det vigtigt, at du:
- Taler, skriver og formulerer dig professionelt på dansk og engelsk
- Har gyldigt kørekort til personbil
- Arbejder proaktivt og selvstændigt med god struktur og overblik, og evner at tænke ”next step”
- Er serviceminded, imødekommende og opfølgende med en professionel tilgang til kundesupport
- Udviser stor teamspirit, engagement og til fulde forstår vigtigheden af samarbejde
Du tilbydes
Hos Bürkert Danmark får du 32 kollegaer, som alle bidrager til et godt fællesskab, social hygge og et inspirerende arbejdsmiljø med det tætte samarbejde og faglig sparring i højsædet. Omgangstonen er uformel, positiv og respektfuld med opmærksomhed på at skabe en dagligdag med rummelighed, humor og plads til smil.
Stillingen er på 37 timer i tidsrummet 08.00-16.00 mandag til torsdag og fredag til kl. 15.30. Der er mulighed for hjemmearbejde og du har rig mulighed for både at præge din stilling og at planlægge din hverdag. Derudover tilbydes du pension, sundhedssikring, tandskadeforsikring og lækker kantineordning.
Ansøgningsfrist er 14. august.
Kontakt
Processen varetages af Møller & Partners, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger behandles løbende. Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så fremsend venligst CV og en motiveret ansøgning til annette@moeller-partners.dk . Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Annette Brændstrup Møller på 22 66 62 96. Ansøgere behandles jf. GDPR og data slettes efter endt proces.
Om Bürkert Danmark
Bürkert er en international virksomhed, der specialiserer sig i udvikling og produktion af løsninger indenfor væske- og gasstyring. Virksomheden har et omfattende produktprogram med mere end 30.000 produkter i sin portfolio. Kerneprodukterne inkluderer ventiler, sensorer og pumper, der hjælper med at kontrollere og optimere komplekse processer, som anvendes i en bred vifte af industrier, herunder bl.a. fødevareproduktion og vandbehandling.
Burkert Danmark A/S udmærker sig indenfor salg og service af koncernens produkter på det danske marked, hvor systemafdelingen i Skovlunde udvikler individuelt/kundetilpassede systemløsninger. Virksomheden beskæftiger 32 medarbejdere i Danmark, som alle er forankret i Bürkert-kulturen, der bygger på compliance, integritet og forretningsetik. En kultur der bl.a. sikrer en ensartet tilgang til, hvordan Bürkert opererer som virksomhed.
Besøg Bürkert Danmarks hjemmeside: Bürkert Fluid Control Systems
Ansøg her